Drammen den 31te Januar.

Byfogden i Frederikshald har under 29de d. M. indberettet til Indre-Departementet, at der den afvigte Nat Kl. 12 udbrød Ild i en ved Hotellet Halden værende Udhusbygning, der afbrændte tilligemed et Handelsmand C. Bjørnstad tilhørende Vaaningshus, en Major Hjort tiljørende Sidebygning samt Stadens Raadhus. De afbrændte Bygnigners Forsikringssum i den almindelige Brandkasse utgjør8350 Spd. Ved hensigtskæssige Foranstaltninger og rastløs Virksomhed fra Brandvæsenets Side hindredes Ildens videre UDbredelse. De offentlige Papirer og Arkivsager. der opbevaredes paa Raadhuset, ere alle reddede.
- Ligeledes har den konst. Politimester under f. D. indberettet Følgende: Inat Kl. 12 udbrød Vaadeild i et Udhus til Kjøbmand C. Bjørnstads Gaard, hvilket støder umiddelbart ind mod Raadstuarresterne. Saavel dette Udhus - der tilligemed en Hvoedbygning mod Borgergaden benyttedes til Haldens Hotel - som Kjøbmand Bjørnstads Hovedbygning, en Sidebygning tilhørende Major Hjorth og Stadens Raadhus med tilliggende Arresthus nedbrændte. Nu Kl. 8 1/2 Morgen brænder det kun i Grunden. Intet Menneske er kommen tilskade, idet navnlig Arrestanterne, der vare mest udsatte for Fare, strax reddedes. Ligesaa lykkedes det at udbringe alle Politkammerets Protokoller og Arkivsager samt Magistratens og Formandskabets Arkiver.
- Jeg skylder at tilføie, at for omtrent 14 Dage siden var Vaadeild udbrudt i selv samme Udhus som nu, uden at Oplysning under det optagne og Amtet tilstillede Brandforhør var at erholde om Aarsagen til Ildens Opkomst

(Chr.post.)

Frederikshald. Fredrikshalds Brandkorps er uden Orden, Disciplin og Kommando fordi det er uden Reglement, Inddeling og Exercitie. Det holder ingen Øvelser, naar men ikke vil kalde det Øvelse, at nogle af Brandfolkene undertiden smøre Sprøiteslangerne. Det hele Korps er derfor en uordnet og uøvet Trop, som møder frem efter Godttykke, griber ind efter Godttykke og gaar bort og drikker sig fulde efter Godttykke. Denne Tilstand er nedarvet i Frederikshald, der skal aldrig have været anderledes, og er maaske heller ikke anderledes paa mange andrea Steder i vort Land. Desuagtet er Korpset ikke uden Nytte, fordi der i en saa stor Samling af Mennesker altid findes Adskillige dygtige, modige, udholdende og opofrende Karle, der ved sin Overanstrengelse søge at bøde paa det Heles Ufuldkommenhed. Men hvad Orden, Disciplin, Ledning og Kommando har at betyde i et Brandkorps kunde man under den sidste Ildebrand faa et ganske godt Begreb om, naar man betragtede Fæstningssprøiten med sit Mandskab under Komando af Løitnant Eilertsen. Da Løitnant Eilertsen kom til Brandstedet med sin Sprøite spurgte han de civile Autoriteter, hvor de øsnkede ham hen, og da han havde faaet det at vide, trak han sin Sabel, kommanderede: Fremad - Mars! og trængte ind i det trange Rum, imellem de brændende Gaarde, hvor man, omgiven af Flammer, med urokkelig Fasthed holdt ud indtil Ilden var beseiret, uagtet baade han, Folkene og Sprøiten i Ordets bogstavelige Forstand stod Fare for at brænde op. Saadenne Ting kan Brandkorpset ikke gjøre, fordi det mangler Disciplin, og fordi det heller ikke har den dertil fornødne Beklædning. Lader os tænke os en alvorlig Ildebrand fra hvilken de Militære og Søfolkene vare borte, saa at Byens Frelse alene beroede paa Brandkorpset. Hvad vilde Enden da blive? *) Da, om ikke før, skulde man i Sanhed komme til Erkjendelse af, at et disciplineret og veløvet Brandkorps er en viktig Ting, saa vigtig, at de fleste andre Fornødenheder i en By ere for Intet at agte i Sammeligning dermed.

(Smaal. Amtst.)

Fredrikshald, den 4de Juli. - Det vil maaske erindres, at vi stedje have antaget, at de her i Byen iaar stedfundne Ildebrande maatte være forsætligen fremkaldte, og da denne Anskuelse ogsaa for en Deel vandt Indgang hos Autoriterne, blev der saavel fra Statens som fra Kommuens Side udlovet Belønninger for Opdagelsen af Gjerningsmændene. De udlovede Belønninger viste sig imidlertid frugtesløse, og Sagen begyndte allerede at gaa i Glemmebogen, da man pludselig ved Opdagelsen af en af de gyseligste Ugjerninger tillige opdager Ophavsmanden til en af Ildspaasættelserne. Sagen er følgende:
Den 2den dennes; klokken henved 8 om Aftenen blev Politimesteren ved en Politibetjent underrettet om . at Bagermester Løchen i sit Logement i den vendskabelige Forenigns Gaard her i Byen fandtes liggende i sin Seng blodig og med et Saar i Panden samt uden Sands og Samling. Politimesteren begav sig strax i Forening med Politifuldmægtig Roll til Løchen og fandt da denne liggende i den omforløarede Tilstand. Ved Undersøgelse af Løchens Beboelsesleilighed viste det sig at Ingen udenfra kunde være trengt ind i denne, og da man derhos i et Værelse som beboedes af Løchens Læredreng, Adolf Jacobsen, fandt en Øxe, hvorpaa vistes blodige Pletter, skjult u Kakkelovnen, blev bemeldte Læredreng foreløbigen examineret af Politimesteren, ved hvilken Leilighed der strax, fremkom saa mange Omstændigheder, der tydede hen til at denne Læredreng maatte være Gjerningsmanden, at han, skjønt benægtende Udaaden, blev belagt med Arrest og Øxen taget i Forvaring paa Politikammeret. Efterat Drengen havde været arresteret et Par Timer forlangte han at tale med Politmesteren, der ogsaa efter Budsendelse indfandt sig i Arresten i Forening med Folitifuldmægtig Roll. Da Politimesteren kom ind i Arresten, var Drengen indslumret. Vækket av Politimestereb\n tilstod han, at han med ovennævnte Øxe havde tilføiet Løchen den omforklarede Skade. Igaar tiltod Drengen derhos, paa formyet Examination og efter længe haardnakket at have benægtet Brandstiftelsen - for hvilken han allerede under Brandforhøret i Januar Maaned havde paadraget sig Mistanke - først for Politimesteren og siden for Forhørsadministrator, Politifuldmægtig Roll, at det var ham. som 2de Gange i Januar Maaned d. A. tændte Ild paa Haldens Hotel. Første Gang vilde Ugjerningen ikke lykkes for ham, da Hotellets Gaardskarl itide opdagede Ilden og fik den slukket, men den anden Gang tøndte han med Fyrstikker Ild midt i Hødyngen paa Høloftet, og da nedbrændte Hotellets Udhuse, Byens Raadhuus m.m.

Løchen er endnu ikke død, men der er desværre kun lidet Haab om at redde hans Liv. Slaget, der tilføides ham midt i Panden medens han laa og sov, var saa voldsomt, at Morderen tabte Ligevægte og faldt over sit Offer. Den ulykkelige Mand blev derhos af Morderen indelukket i sit Soveværelse, saa at hans Tilstand først opdagedes Klokken 7 den paafølgende Dags Aften, da nogle af Husets Beboere, der fandt hans lange Fraværelse fra Hjemmet mistænkelig, klatrede op for at se gjennem Vinduet ind i hans Værelse. Efterat hans Tilstand paa den Maade var bliven opdaget, sprængtes Døren for at komme ham til Hjælp. Som Motiv til Ildspaasættelsen og Mordet angiver Drengen sin Lyst til at komme fra MEsteren for at blive Sømand. Han paastaar, at han ikke har villet dræbe Mesteren, men at hans hensigt kun var at tilføie Mesteren saa megen Skade, at denne ikke skulde kunne vedblive sin Virksomhed som Bager. Medskyldige skal han ikke have. Drengen, der kun er 19 Aar gammel, viser en høist mærkværdig Rolighed og slet intet Tagn til Anger. Han baade spiser og sover godt og synes ikke i mindste Maade at genere sig for Publikum, der beglor ham paa hans Vandringer til og fra Forhørssexsionerne. Han er af Svensk Oprindelse. Hand Bedstefar skal for et i Sverige begaaet Mord værer rømt her til Byen, hans Fader bandt en Steen om sin Hald og druknede sig ude i Idefjorden, og han 20 aarige Broder er ganske nylig kommen ud af Bodsfængslet, hvor han var hendømt for 2den Gangs Tyveri.

(S. Amst.)

Fredrikshald den 5te September. Morderen og Mordbrænderen Adolf Jacobsen har nu tilstaaet en ny Ildspaasættelse, som, Gud være lovet, dog ikke kom til Udbrud. - Den 3dje dennes blev optaget Forhør til Oplysninge om hvorvidt Ildspaasættelse har fundet sted i den saakaldte Rosenlundsgaard i Øvre Bankgaden. I denne Anledning bemærkede Politimesteren og Brandinspektøren forelobigen, at de i Lørdags den 1ste dennes, efterat Anmeldelse var gjort paa Politikammeret om at der viste sig Spor til at Ild havde være anlagt i førnavnte Gaard, besiktigede det Sted, hvor Saadant vistes, og befandtes da paa Seenen af det i nævnte Gaard værende Theater, tilhørende Selskabet "den venskabelige Forening" at en Dør eller Lem var lagt hen under endel paa nævnte Seene staaende Bænke, paa denne Dør var endel forkullede og endel uforbrændte Flise af Høvelspon., ligesom det viste sig at der var brændt i Døren og i den over samme staaaende Bænk, men uden at Ilden ordentlig var kommen til Udbrud. - Efter i nogen Tid at have benægtet Gjærnignen og paany tilspurgt, om han ikke havde nogensinde til Hensigt at antænde Rosenlundgaarden, tilstaar Adolf Jacobsen endeligen under Graad og Tegn til Anger, at han virkeligen har forsøgt at sætte Ild paa den nævnte Gaard, idet han som han paastaar for at komme af Læren, en Morgen Kl. 1 ½, enten sidst i Maj eller først i Juni d. A., begav sig, medhavende en Del Høvelflis og Fyrstikker op paa Salen i den venskabelige Forenings Lokal, og derpaa stak han Høvelflisene ind under det ikke ganske nedrullede Teppe, antædnte derefter med en Fyrstikke disse Fliser og løb derpaa tilbage. Han paastaar ikke at have vidst, at der var noget Hul under den Lem, hvorpaa han lagde Flisene, ligesaa paastaar han med Bestemthed, at aldeles ikke dette Forsøg paa Ildsbaaseættelse skete samme Nat, han havde slaaet Løchen, samt at han ikke engang da tænkte paa at anvende dette Middel til at skjule sin Ugjærning mod Løchen.

Fra Fredrikstad skrives under 19de September: Af Byfogden i Frederikshald og Meddomsmænd er i Justitssagen mod Adolf Jacobsen den 12te Septbr. afsagt følgende Dom:

"Tiltalte Adolf Jacobsen bør for Forbrydelse mod Kriminallovens Capitel 14 § 5 og for Mordbrand efter Capitel 23 § 1 samt for Forsøg paa sidstnævnte Forbrydelse at have sit Liv forbrudt. I Erstatning til den almindelige Branforsikringsindretning udreder Tiltalte 8,532 Spd. 57 shilling og til Alliance-Assurancecompagni 492 £st. 11 sh. 5d. enten i engelsk Sterling eller i norske Penge efter den paa Betalingstiden gjeldende Cours. Endvidere har Tiltalte at erstatte alle med hans Arrest og Sagen forbundne Omkostninger, hvorunder i Salarium til Referenten, Procurator Lyche, 25 Spd. efter af Overøvrigheden approberede Regninger.

Christiania, den 10de Oktbr. Mordbrænderne Adolf Jacobsen og Natvig Jensen bleve igaar med Damskibet Halden bragte fra Frederiksahld hertil og indsatte i Byens Raadhuusarrest. For en Uge siden blev ligeledes Anstifteren af den Sidstes Ugjerninger, Per Elensen bragt ind til Christiania Raadstuarrest.

Christiania, den 20de December. I dag affsagde Høiesteret Dom i Justitssagen mod en bekjendte Adolf Jacobsen, der var tiltalt for at have bevirket de 2de Ildebrande paa Fredrikshald i afvigte Januar Maaned samt for at have dræbt sin Huusbond Bagermester Løken. Han blev, ligesom ved de foregaaende Retter skeet, ogsaa af Høiesteret dømt fra Livet, men skal efter Forlydende være indstillet til at frtiages for Livsstraffen mod at hensættes til Strafarbeide paa Livstid.