Navnet det Ankerske arbeidshus kommer av at Niels Anker og Elen Magrethe Andersdatter Stang opprettet arbiedshuset ved et gavebrev den 31.desember 1789. I dette skjenket de en nybygd gård med tilliggende tomt til arbeidshus. Her skulle arbeidsledige, fattige kunne syselsettes. "Istedetfor at tage sin Tilflugt til Betleri" (Tigging). Opprinnelig var huset et trehus på en etasje, men dette brant ned under bybrannen i 1826. Murbygningen på bidlet ble reist etter dette. Da gården ble revet i 1964 , i forbindelse med bygging av ny bybro, var det trygdekassen som holdt til i lokalene. Erling Børke utarbeidet et hefte om Peder Colbjørnsens gate (utgitt i 1989), her er huset godt beskrevet.
* 1976
* 1965
* 1964
* 1963
* 1960
* 1959
* 1957
* 1952
* 1945
Manntallet for Halden i 1945 har to myndige personer i Adelgata 2:
* 1933
*1927
Manntallet for Fredrikshald i 1927 har følgende stemmeberettigede på denne adressen.
Etternavn
Fornavn
Født
Stilling
Bopæl
Hansen
Anna Elisabeth
1873
g.m. skotøiarbeider
Adelgata 2
Hansen
Otto
1879
skotøiarbeider
Adelgata 2
Mathisen
Karl Johan
1586
verksmester
Adelgata 2
Mathisen
Petrine Olava
1860
g.m. verksmester
Adelgata 2
* 1926
* 1923
* 1921
* 1920
Ved folketellinga i 1920 er det en boenhet med tre personer i Adelgata 2.
Adressebok for Fredrikshald i 1911 har kun en person over 18 år på denne adressen. (hustruer og tjenere er ikke registrert):
Etternavn
Fornavn
Yrke
Adresse
Løpenr.
Matrikkelnr.
Olsen
Sigward Borg
kasserer
Peder Colbjørnsens gate
140
18
Adressebokas oversikt over registrerte handelsbedrifter har følgende oppført på denne adressen.
Innehaver
Butikk
Gate
Løpenr.
Matrikkelnr.
Det Ankerske Arbeidhus
utsalg av husflidsarb.
P- Colbjørnsens gate
140
18
Heidenstrøm N. E.
agenturforretning, mel & kornvarehdl.
P. Colbjørnsens gt.
140
18
* 1910
Folketellinga i 1910 har som hustype registrert "Forretningslokale, Almindelig Udhus og Oplagssted for Materialer". Huset er på en etasje og det er en leilghet, butikk, kontor, verksted og et møbellager på matrikkelen.
Mordbrandsagen
Telegrafist Rosenkilde for Lagmandsret.
Lagmandstinget paabegyndtes i Sarpsborg igaar.
Der behandledes først offentlig Straffesag mod forhv. Telegrafist Harald Rosenkilde født i Sandefjord 18de Februar 1860. Angjældende var sat under Tiltale for Forbrydelse mod Straffelovens Kap.23 §1, idet han den 9de Januar Sidsleden satte Ild paa en del Halmrusk, som henlaa paa et Loft i det Ankeske Arbeidshus og derved forvoldte, at dette og en Naboeiendommen tilhørende Baggaard, der delvis var beboet , nedbrændte.
Tiltalte benyttede ikke sin Ret til at udskyte af Lagretten. Lagretten kom til at bestaa af: Kirkesanger Andreas Nilsen Brekkke, Hvaler, Furer og Disponent Erik Haug, Fr.stad, Gaardbr. Julius Jespersen Fundal, Glemmen, Landh. Andreas Oremo, Rakkestad, Frabrikbestyrer Elling Ryan, Onsø, Gaarddbruger Karl R. Johannesen Raa, Tune, do. Johan Solberg Eek, Askim, Formand Ole Andersen Selbak Borge Skrædder Anders Olsen Lundeby Askim, Til lagrettens Ordfører valgtes Fabrikbestyrer Elling Ryan..
Lagmand Thinn administrerede Retten under Medbetjening av Bisiderne Sorenskriverne Hausmann og Thoresen. Som Statsadvokat fungerede Overretsagfører Finn Eriksen i Egenskab af konstitueret.
Tiltaltes Forsvarer var Advokat Kr. Roll hersteds.
Paa Spørsmaal om Tiltalte erkjendte at være skyldig erklærede han at han ikke negtede at have udført de Handlinger, han anklagedes for, men samtidig forelaa saadanne Grunde for dem, at det var Spørsmaal, om ikke andre kunde siges at være Medskyldige, da de ved sin Behandlingsmaade havde drevet ham til at begaa Brandstifelsen.
Statsadvokaten gav der paa en Udrening af den foreliggende Sag og Tiltaltes Forhold. Tiltalte var understøttet af Fr.halds Fattigvæsen med frit Hus og havde paa Arbeishuset en Dagløn af 60 Øre. Den 28de Januar indfandt han sig hos Fattigforstanderen, for hvem han beklagede sig med Bemerkning om, at han ikke kunde staa sig igjenom med saa knap Dagløn, særlig betonede han, der ikke blev noget til overs til Klæder. Han bad da om Lønspaalæg. Fattigforstanderen lovede at bringe Sagen fore i et Møde, som en af de første Dage skulde afholdes af Styret for Arbeishuset. Rosenkilde var ikke tilfreds hermed, men krævde en øieblikkelig Lønsforbedring, ellers »skulde der ske noget inden 24 Timer.» Den 29de Januar mødte han op paa Fattighsuet efter 4 Dagers Fravær. Der blev det sagt ham, at han ikke kunde faa Arbiede, med mindre han tog det, som tilbød sig, og gjorde, hvad han blev befalet. Tiltalte gik derpaa ind paa Mandstuen og fik sig Mad. Kl. 9 ¼ gik han op paa et Loft tilhørende Arbeidshuset. Her var den Beholdning af Halm, som han antændte med en Fyrstikke, han strøg af; han gik derpaa til sit Hjem for at skifte Klæder og derfra til Torvet for at være i Politikamrets Nærhed, da han var sikker paa at vilde bli mistænkt og anholdt. Det meste av Udhusbygningen brændte og en tilstødende Bagbygning med Bageri samt en del Løsøre i den beboede Del af nævnte Bygning.
Tiltalte: Ja det forhodler sig saa, at han havde gaaet i længre Tid og Arbeidet paa det Ankerske Arbeidshus for den usle Løna af 60 Øre pr. Dag. Sidst havde han været der 1 ¼ Aar fra Oktober 1900, i Mellemrummet havde han været i Kristiania.
Denne Dagløn var fastsat for mindst 10 Aar tilbage. Den var jo ikke til at leve af selv den Tid Fredrikshald var en meget billig By at leve i; men verre og verre var det blevet, eftersom Priserne paa Levnetsmidler steg, og nu var det rent uudholdeligt, da Fredrikshald er blevet et meget dyrt Levsted. Man var Vidne til, at de, som tjente 3 a 400 Kroner aarlig, fik Dyrtidstillæg; men slige, som kun tjente 60 Øre Dagen eller lidt mere, fik intet Dyrtidstillæg, skjønt Dyrtiden føltes mest trykkende for dem. Tiltalte havde i længre Tid gaaet med den Tanke, at jo længre han arbeidede under saadanne Forholde, desmere vilde han ruinere sig; pinligt for ham var det at tænke paa, at naar han fik slidt sine Klæder ud, saa havde han ikke noget at kjøbe nye for, og han var vant til at gaa ordentlig klædt. Han henvendte sig derfor til Fattigforstanderen, der saa at sige var Pot og Pande paa Arbeidshuset, idet han ikke alene havde noget at sige der i Egenskab af Fattigforstander, men han var ogsaa Regnskabsfører for Institutionen. Som Fattigforstander havde han en Løna af 3000 Kr. Og som Rgnskabsfører paa Arbeidhuset havde han 3 a 400 Kroners Indtægt. Alligevel søgte han for nogle Aar siden om Forhøielse af denne Godtgjørelse og fik ogsaa et Tillæg af 100 Kroner af Arbeidshusets Kasse. Men naar Tiltalte kom med et beskedent Forlangende om et lidet Tillæg til sine 60 Øre om Dagen, havde man ikke Raad til det. Naar Stadsadvokaten i sit Indlæg havde anført, at Fattigforstanderen gav ham Udsigt til Lønsforbedring, saa forhodlt dette sig ikke saa. Tvertimod! Istedefor Løfte herom, sagde han, at der var ikke Tale om, at han kunde faa Paaleg. Han undte ikke den, som arbeidede for den usle Løn noget Paaleg.
Til dendaglige Løn kom, at det ofte var rent meget Svinearbeide, man fik at udføre. Da paalæg blev negtet, var det, at Tiltalte ikke vidste sig nogen Raad, men kom med Trudselen om at det skulde brænde m. m. Det øvrige han truede med, havde han ikke den fjerneste Tanke om at bringe i Udførelse. Han sa det nærmeste for at bortlede Mistanken fra det, der var hans Hensigt, nemlig at sætte Ilde paa Arbeidshuset. Som sagt havde Fattigforstanderen udtalt, at der ikke kunde bli Tale om Lønspaalæg. Rigtignok havde han ogsaa sagt, at han kunde jo altid anbefale ham som en flittig og stadig Arbeider; menhvad hjalp det, naar han samtidig sagde, at Tiltalte ikke skulde have noget Paalæg.
Tiltalte idømtes Strafarbeide paa 9 Aar og 1 Maaned, hvoraf 35 Dage ansees afsonet ved den udholdte Varetægtsarrest. Derhos udreder han de sædvanlige Sagsomkostninger til Statskassen.
Tiltalte erklærede, at han vedtog Dommen. Det kunde ikke tjene til noget at apellere den, da den efter Lagmandens Udsagn var Lovens mildeste Straf.
Forsættelse
I «fortegnelsen over stemmeberettigede ved brændevinssamlagsaftemningen i Søndre Fredrikshald i 1902» finner vi disse personene på denne matrikkelen:
Etternavn
Fornavn
Født
Livstilling
Olsen
Bastian
1851
værkmester
Olsen
Martine
1855
g.m. værksmester
* 1901
Matrikkel 1901
Bydel
Gate
Eier
Skattetakst
Branntakst
Anmerkninger
Søndre Fredrikshald
Peder Colbjørnsens Gade
Komm. Ankerske Arbeidhus
38.410
* 1900
Folketellinga i 1900 sier at dette er et "Aarbeidshus" og at syv personer er hjemmehørende på matrikkelen. Vi kan også se at bestyrer Bastian Olsen har trettien høner på eiendommen.
drift vil ikke svare Regning, hviket jo er beklageligt, da det i saa Fald vil gaa ind paa Kapitalen.. Formandskabet har derfor henstillet til dets Direktion at ta under Overveielse en ny Driftsordning ved Stiftelsen.
Fra Byen og Amtet
Kommunestyret
Angaaende Forhøielse af Lønnen for Verksmesteren og Kassereren ved Det Ankerske Arbeidshus hadde Formandskabet tiltraadt Magistratens Forslag om et Tillæg af 100 Kr. til Hver af dem eller resp. 1000 og 500 Kr.
Disponent D. Dahl foreslog Verksmesterens Løn forhøiet til 1200 Kr.
Borgermesteren gjorde opmerksom paa, at Driften ved Arbeidshuset koster hvert Aar ikke ubetydelig. Tabet dreier sig aarlig om 1-2000 kr. Bestyrelsen hadde fundet det foreslaaede Tillæg rimeligt og billigt.
D. Dahl fastholdt sit Forslag
Formanskabets Indstilling vedtoges mod 7 st., der afgaves for Dahls Forslag.
* 1895
* 1892
* 1891
Ved folketellinga i 1891 bor det åtte perosner på eiendommen.
Går vi til folketellinga i 1865 får vi ikke andre opplysninger enn at det bor ti personer på matrikkelen. Den gangen var husets plassering angitt til "paa Hjørnet af Kirkegaden og Raadhuusgaden".
Gavebrev af Kjøbmand Niels Anker og Hustru Ellen Margrethe Stang til Fredrikshalds By paa denne Gaard til Oprettelse af et Arbeidshus for Fattige... Thinglæst 1. Aug 1796
