Skjøte fra Grh. Bangor som værge for fhv. lensmand J. E. Houth for 9200 kr dat 4. decb. 13 til Andreas Andersen, se Maalebrev af 2/6 13 har Tomten 311 m2 tinglyst 23 jan 1914
Bekjendgjørelse om at Grh. Bangor opnævnts som værge for fhv. Lensm. Houth av 2/1 1901 tinglyst 23 jan 1914
* 1911
Adressebok for Fredrikshald i 1911 har registert fhv. Lensmann Houth på denne adressen.
Etternavn
Fornavn
Yrke
Adresse
Løpenr.
Matrikkelnr.
Houth
Johan
fhv. lensmand
Bsuterudgaten
501
362
* 1910
I folketellinga i 1910 finner vi registrert et våningshus på to etasjer med fire boenheter. I tillegg er der oppført et "Vedskur og Locum".
a) En tømret, bordklædt, malt Bygning til Busterudgaden, modstødende Ildstedhus, tækket med Bord og Krum Teglsten, lang 10,67 dyb 8,16 høi 5,18 m paa Graarstens Mur med Kjelder, hvori en Bagerovn, der ikke har vært benyttet paa lang Tid og ikke vil blive bordtleid til Bageri, en Bryggerpande og Stengulv, Stentrap til Gaardspladsen i Kjelderhalsen med Lem over, Bygningen indeholder i 1ste Etage fem Værelser og to Kjøkken med Komfyrer, faste Skabe og Bænke, fra Gaardspladsen Trap dels af Sten med Jerngelender og dels af Træ til 2den Etage hvor ligeledes fem Værelser og to Kjøkken med Komfyrer faste Skabe og Bænke, Loft over med åtte Aflukker, overalt panelede malede Vægge samt Gulve og tage af Træ malede, to Piber fra Grunden, åtte Ovne, tjue Vinduer og et Jerntagvindu, atten Døre, Zinktagrender mod Gade og Gaardsrum med Nedfaldsrør, to hugne Stentrappe til Gaden. Butikindrengene borttagne.
Undermuren med Stentrapper og Bagerovn
Kr. 1.200
Ovne, Komfyrer og Bryggepande
Kr. 500
Bygningen forøvrigt
Kr. 6.180
= Kr. 7.880
b) En Bindignsværks, bordklædt malt Bygning faa M. fra a, tækket med Bord og krum Teglsten, lang 10,90, dyb 5,30 og 3,60, høi 2,60 m paa Stenpilarer, indeholdende to Lokum og syv Skur, ni Døre, fem Vinduer.
Stenpilarerne
Kr. 40
Bygningen forøvrigt
Kr. 700
= Kr. 740
c) Et 5,8 m langt, 5m. høit Plankegjærde mod nordre Nabo, et do, 3,00 m langt 2,60 m høit mod søndre Nabo og 20,8 m langt, 2 m høit Plankegjærde om en Baggaard til Nils Stubs Gade med to større og en mindre Port. Kroner 280,-
d) Et Vandspring paa Gaardspladsen. Kroner 40,-
Samlet branntakst på eiendommen ble da korner 8.940,-
* 1902
I «fortegnelsen over stemmeberettigede ved brændevinssamlagsaftemningen i Nordre Fredrikshald i 1902» finner vi disse personene på denne matrikkelen:
Etternavn
Fornavn
Født
Livstilling
Andersen
Karen Marie
1848
dagarbeiderske
Eliassen
Marinius
1862
Høvleriarbeider
Eliassen
Sofie bolette
1860
g.m. høvleriarbeider
Hansen
Lorentz
1872
bødker
Houth
Johan Sinding
1842
forhv. Lensmand
Olsen
Anton
1858
stenhugger
Olsen
Elen Lovise
1857
g.m. stenhugger
* 1901
Matrikkel 1901
Bydel
Gate
Eier
Skattetakst
Branntakst
Anmerkninger
Nordre Fredrikshald
Busterudgaden / Nils Stubs Gade
Forenv. Lensmand Joh. Houth
7.000
9.140
* 1900
Går vi til folketellinga i 1900 finner vi registrert et våningshus på to etasjer og "En Udhusbygning indeholdende Vedskurer og Locum". Huset er oppgitt til å ha fire boenheter, men det er kun registrert personer i tre av disse.
En Pung, med nogle Smaapenge er funden paa Busterudgaden. Den kan faaes igjen hos Edvard Karlsen, Houths Gaard paa Busterud.
* 1887
Høiesteret. Ved Smaalenenes Amts Beslutning af 4de September 1886 blev den 36 aarige Emilie Andersen i Fredrikshald sat under Tiltale for at have forsøgt at ombringe forhenværende Lensmand Houth, for hvem hun besørgede Opvartningen, med Gift, idet hun Fredag den 27de August gav ham en af hende tilberedt Drik, hvori hun havde blandet Spanskgrøndt. Ved Kontinuationsbeslutning af 3de November f. A. blev hun endvidere sat under Tiltale for at have frastjaalet den samme endel Effekter.
Ved den af byfogden i Fredrikshald den 16de November f. A. afsagte Dom blev tiltalte for Forsøg paa Mord, efter Kriminallovens Kap. 14 § 1 jfr. Kap. 3 § 1 samt for simpelt Tyveri tilfunden 5 Aars Strafarbeide, hvilken Dom under 20de December f. A. stadfæstedes af Christiania Stiftsoverrets 1ste Afdeling.
Høiesteret afsagde idag i denne Sag saadan Dom: "Emilie Andersen bør for Forbrydelse mot Kriminallovens Kap. 14 § 1 jfr. Kap. 3 § 1 samt mod samme Lovs Kap. 19 § 1 hensættes i Strafarbeide i 6 Aar og 1 Maaned. I erstatning til Statskassen for Sagsomkostninger ved alle Retter betaler tiltalte 270 Kr. Salarium til Aktor for Høiesteret, Advokat Heffermehl, 150 Kr. saavelsom Salarierne til Refferent og Forsvarer ved Underretten, saaledes som disse ved de ergangne Domme er bestemt, udredes af Statskassen."
Efter hvad der i Sagen er oplyst, er det paa det rene, at tiltalte den 27de August ved Middagstid skjænkede en Kop Kaffe af sin Kaffekjedel og bragte den ind til Lensmand Houth, Sagens 1ste Vidne, samt bød ham den at drikke. 1ste Vidne tog da, efter hvad han har forklaret, en god Slurk deraf, formentlig saa meget som 2 Drammeglas, men følte strax heftige Smerter i Halsen og Munden. Umiddelbart derefter steg han op af sin Seng og gik med Koppen i Haanden ind til 2det og 3die Vidne, for hvem han foreviste samme og bad dem nøie at opbevare den. Efterat være bragt i Seng inde hos 2det og 3die Vidne fik han heftige Opkastelser og senere en stærk Diarhoe, som efter hans egen Forklaring endog varede i nogle Dage. Koppen fandtes at være fyldt med en grøn Substants, som ved senere Undersøgelse af Professor Waage er befunden at indeholde Spanskgrønt.
Tiltalte har veholdende benegtet, at det er hende, der har havt Spanskgrønt i den omhandlede Kop Kaffe. Hun fandtes imidlertid ved de i Sagen foreliggende Oplysninger fuldstændig overført Forbrydelsen. Med Hensyn til de Motiver, der kan have bevæget hende til at begaa samme, har 1ste Vidne forklaret, at tiltalte stod i Gjæld til ham for Husleie, og det er saavel ved 1ste Vidnes Forklaring som ved Sagens øvrige Oplysninger og navlig ogsaa ved tiltaltes egen Tilstaaelse gotgjort , at hun havde bemægtiget sog flere af 1ste Vidnes Effekter og pantsat disse paa forskjellige Steder, samt at hun maa antages at have været vidende om, at dette Tyveri var kommen til 1ste Vidnes Kundskab, og at han havde gjort Foranstaltning til at faa undersøgt dette og saa anklage hende derfor.
Konen Emile Andersen, der i Høst sattes under Tiltale for at have forsøgt at forgive fhv. Lensmand Houth ved Spanskgrønt blandet i Kaffen og som af de underordnede Retter idømtes 5 Aars Strafarbeide, har af Høiesteret faaet Straffen forhøiet til 6 Aar og 1 Maaned.
* 1886
Formodet Forgiftnigsforsøg.
For et par Dage siden arresterede Politiet et gift Fruentimmer, der var mistænkt for at have forsøgt at forgifte en ældre hersteds boende Mand, hos hvem hun tjtente som Husholderske. Fruentimmeret havde servered en Kop Kaffe for Manden og i Kaffen fantes ved Undersøgelse en god Del Spanskgrønt. Det blev under Forhøret oplyst, at Fruentimmeret strax før havde kjøbt Spanskgrønt og da ivrig spurgt efter, om ikke dette var en stærk Gift. Ligeledes blev det oplyst, at hun havde begaaet forskjellige Tyveriet hos Manden og at hun, strax før Forgiftningsforsøget blev forøvet, var blevet vidende om at Manden havde opdaget disse hendes Tyveriet. Det kunde jo saaledes antages, at hun har forsøgt at forgive Manden for at kunne undgaa Følgerne af Tyverierne. Selv paastod hun at være uskyldig og mente, at Smaabørn eller andre af Uforsigtighed havde blandet Spanskgrøntet i Mandens Kaffe eller at han selv, der laa tilsengs, havde gjort det.
Politiforhøret er nu afsluttet og Akterne oversendt Amtet.
Fredrikshald, 9 September.
Angaaende det tidligere meddelte Forgitnigsforsøg kan vi nu, da vedkommende Fruentimmer er aktioneret, meddele følgende:
En ældre herboende Mand havde i sin Gaard indtaget til Leie et Par Ægtefolk med Familie. Da han selv tilflyttede Gaarden, og var meget sygelig, antog han Konen til at opvarte sig og holde ham med Spise.
Under denne Tjeneste benyttede Konen Anledningen til at sætte sig i Besiddelse af flere af hans Effekter, hvilke hun aabragte i Laaneindretningen.
Da hun i den senere Tid syntes at forstaa, at hendes Vert havde fattet Mistanke om tyverierne. (hvad der ogsaa var Tilfælde), tilstod hun dem for ham og fik hans Tilgivelse paa Vilkaar, at hun skulde løse dem ud igjen. I dette Øiemed var hun ogsaa Fredag den 27de August borte i Laaneindretningen og modtog da en del af disse Sager hjemover. Paa Tilbageveien var hun ogsaa inde i en Butik og kjøbte nogen Spanskgrønt. Ved Middagstider skjænkede hun Kaffe til sin Vert og til sig selv. Verten havde neppe smagt paa Kaffen, før han med Koppen i Haanden styrtede ind til en anden Familie i Gaarden og sagde, at man vilde forgive ham, og med Anmodning om, at de vilde tage Koppen i Forvar og lade den undersøge. Han fik ogsaa strax voldsomme Opkastelser, der inden lang Tid gjorde hans Tilstand bedre.
De benyttede Kaffekopper blev tagne i Forvar, saa snart Anledningen gaves til at faa fat i den anden Kop, som Konen selv havde drukket, af og det viste sig, at der i Vertens Kaffekop var saa meget Spanskgrønt, at det vilde kunne foraarsage en Mands Død; Kjedlen var ikke ganske fri for Spanskgrønt, og Konens Kop indeholdt ogsaa noget, dog ikke engang forholdsvis saa meget som Kjedelen.
Uder det i Sagens Anledning optagne Forhør blev Konen belagt med Arrest. Hendes Forklaring om Hensigten med det anskaffede Spanskgrønt var vaklende, idet hun først opgav, at det skulde bruges til Farvning af noget Tøi, dernæst, da denne Forklarings Rigtighed blev mistænkeliggjort, at det skulde benyttes som Lægemiddel mod noget Udslet og Saar, hun havde.
Angaaende Maaden, hvorpaa Spanskgrøntet er kommet i Kjedelen forklarede hun følgende: Da hun kom hjem, græd hendes lille 4 aarige Datter. Hun lagde strax Spanskgrøntet, der var i et Kræmmerhus, paa den øvre Etage af en Ovn, og tog samtidig fra en anden Etage af denne et Papir med Puddersukker, som hun gav Barnet for at berolige det. Senere skal da Barnet have taget Papiret med Spanskgrønt og havt det paa Kjedlen i den Tro, at det ogsaa var Puddersukker. Denne omstændighed blev dog ikke bekjendt for Konen før efter at Kaffen var drukket.
Dom. Konen Emilie Andersen, der for henved 3 Maaneder siden arresteredes og sattes under Justitsens Tiltale for at have forsøgt at forgive Lendsmand Hount, hos hvem hun tjente som Husholderske, ved at blande Spanskgrønt i hans Kaffe samt for at have forøvet nogle mindre Tyverier i Huset, er ved Dom, afsagt af Byfogden, tilfunden 5 Aars Strafarbeide.
Tiltalte har apelleret Dommen.
Dømt for sorsøgt Mord. "Fredrikshalds Tilskuer" meddeler: Ved Dom, afsagt af Byfogden 18de ds. er Konen Emilie Andersen for forsøgt Mord og simpelt Tyveri bleven tilfunden 5 Aars Strafarbeide, hvilken Dom hun vil appelere.
Angj. er den Kvinde, der under sin Tjeneste hos Lensmand Houth for et Par Maaneder siden forsøgte at tage denne af Dage, idet hun havde blandet Spanskgrønt i den Kaffe, hun havde tillavet for ham. Sagen findes forøvrigt omstændeligere refereret i vort Blad for 9de September.
* 1885
Bageri med Butik og Sideværelse er strax tilleie i forhv. Lensmand Houths Gaard paa Busterud. - Henvendelse til Ejeren paa Karrestad nær Fr.hald.
Fhv. Lensmand Houth paa Karrestad i Berg, en bekjendt Krakiliker, har igaard under et Anfald overfaldt en fredelig Haandværker, Snedker Emil Pedersen, med Kniv og Snittet ham over Fingrene og i Hagen. (Skal nok stå halsen). Om Houths sidste Stød med Kniven havde rammet Hr. Pedersen en halv Tomme længere ned, var formodentlig Halsen bleven overskaaret og Hr.Pedersen dræbt. Den fornærmede skal ikke ønske angjældende tiltalt. Imidlertid bør Øvrigheden vistnok have god Grund til at anse Hr. Houth for utilregneleig og til at lade denne for Naboer og Veifarende meget besværlige Herre tage i Forvaring.
Folketellinga i 1885 oppgir Forhv. Lensmand Joh. E, Houth som eier av matrikkelen.
Gaard Matr.No. 362 i Busterudgaden i Fr.hald, bekvemt beliggende for Handel og anden Næringsdrift, fuldstændig repareret, tilbygget, klædt, panelet og oljemalet i Sommer, indeholdende 8 værelser, 2 Kjøkkener, 2 Butikker og et nyt Bageri samt fuldstændige og nyopførte Udhuse, hvori 5 Vedskure, 2 Locum, 1 Stald, 1 Slagtebod og 2 Hølofter; Alt i laasfærdig Stand samt Vandspring i Gaarden og endvidere en til Baggaden stødende indhægnet Byggetomt, er paa Grund af Dødsfald i Familien tilsalgs paa lempelige Betalingsvilkaar ved Henvendelse til Eieren Joh. E. Houth, der bor paa sin Eiendom Karrestad, 10 Minutters Gang fra Fr.hald.
Jeg tillader mig herved at bekjendtgjøre for mine ærede Kunder og Dem, der vil betro mig sit Arbeide, at jeg nu er flyttet til Hr. Henriksens Gaard, ovenfor Hr. Feierinspektør Bergs Gaard pa Busterud. Alt til Faget henhørende udføres godt og solid til Nutidens allerbilligste Priser.
Fredrikshald den 19de April 1873
G. E. Carlsen, Skomager.
* 1872
Stort Brød!
husbagt og meget velsmagende, faaes i Gaarden No. 362 paa Busterud.
En hyggelig Stue er tilleie i Peter Henriksens Gaard paa Busterud. Man henvende sig til Garver Andersen.
Skjøte fra Garvermester Thor Andersen til Skibstømmermand Peter Hendrichsen paa denne Gaard med Indretninger, Grund og Tomt, dateret 28 Juni og thinglæst 5. Juli 1870
Går vi til folketellinga i 1870 finner vi følgende personer registrert på denne eiendommen.
Skjøde fra Løitnant H. O. Grønn til Garver Thor Andersen paa Gaard MaN 362 (der ved skjøde thinglæst 19. Decbr 1836 er Sælgeren hjemlet), dateret 11 Desbr 1856 og thinglæst 13. Januar 1857
