har i dag til Behandling bl. a. Forslag om Opførelse av Brandstation, en Sag, som er av meget stor Betydning for Byen.
Fra Begyndelsen forelaa tre forskjellige Alternativer med Omkostningsoverslag, udarbeidet av Stadsingeniøren. Samtlige disse Alrternativer var beregnet paa Kjøb eller Ekspropriation for nogen Sel av Apotheker Hals tilstødende Tomt.
Imidlertid fremkom der fra Magistraten et nyt Forslag som Alternaiv IV, hvorefter vel selve Opførelsen blev adskillig dyrere, men hvorved man paa den anden Side slap noget Kjøb av tilliggende Grund, ligesom man vilde faa rummeligere Værkstedslokaler &c.
Dette Alternativ vandt da ogsaa saa stort Bifald i Brandstyret, at det enstemmig andbefaledes til Udførelse og senere enstemmig er tiltraadt av Formandkabet.
Indstillingen lyder forøvrig saaledes:
Bystyret samtykker i, at der paa Raadhustomten opføres Brandstation, i det væsentlige efter den av Stadsingeniøren opgjorte Plan, Alternativ IV, beregnet at ville koste Kr. 85,000.
Til Anskaffelse av Heste og Branmateriel bevilges KR. 7.200.
Magistrat og Formandskab bemyndiges til at optage fornødent midlertidigt Laan til nævnte Arbeide og Andskaffelser.
Går vi til folketellinga i 1910 finner vi registrert en rådhusbygning på to etasjer og "en Sidebygning og et provisorisk Uthus. Sidebygningen er alene beboet. en Etage". I selve rådhusbygningen er det registrert kontorer og "Forsamlingssale og 1 Garderobeværelse".
Det nye Raadhus vil bli benyttet af Kommunebestyrelsen for første Gang ved Mødet Fredag Eftm. Kl. 5.
Repræsentantmøde
Afholdtes Fredag for første Gang i det nye Raadhus. Iden Anledning holdt Ordføreren en Tale, hvori han lykønskede Kommunestyret med den smukke Sal og med, at man havde faaet et fir Byen værdigt Raadhus. Det var en Glæde at samles under eget Tag efter 18 Aar at have laant Hus. Tanken om at skaffe Byen et bedre Lokale, hvori Kontorer for de forskjellige kommunale Adminstrationsgrene kunde faa Plads og selvfølgelig med Adgang til at holde Kommunestyremøder, var gammel. Allerede for 10 Aar siden var der Planer oppe om at paabygge det gamle Raadhus en Etage for derved at skaffe mere Plads. Men dette Arbeide blev stillet i Bero. Magistrat og Formandskab fandt at burde se Tiden an i Paavente af, at en af de to store Gaarde ved Wiels Plads muligens kunde bli at erholde tilkjøbs. Da saa den sidste af disse Gaarde, Enkefru Wiels, skulde sælges, fandt Mag. Og Formandskab at burde benytte sig af Anledningen. Forhandlinger blev indledet med Arvingernes Repræsentant, Grosserer Harald Stang, af hvem Formandskabet fik Gaarden paa Haanden for Kr. 55000. Efter enstemmig Indstilling af Formandskabet vedtog Repræsentantskabet med stort Flertal at kjøbbe Eiendommen.
Der blev derefter gaaet ivei med de nødvendige Forandringe, der i det væsentlige udførtes efter Arkitekt Bødtkers Tegninger. Som Komite til at ha Tilsyn ved Siden af Stadsingeniøren har velvillig fungeret Formandskabsmedlemmerne Ingeniør Reiersen og Snedkermester Rud med Arkitekt Suhrke som Konsulent.
Arbeider var særdeles tilfredstillende udført, og han var sikker paa at ha Forsamlingen med sig, naar han rettede en Tak til disse Herrer. Arbeidets Kostende kunde først senere opgives.
Tilslut udtalte Ordføreren Ønske om, at de Beslutninger, som i Fremtiden blir trufne maa vise sig at bli til Byens sande Gavn. Forsamlingen sluttede sig til dette Øsnke ved at reise sig.
* 1902
Fru Malvine Wiel, Enke efter Grosserer Truls Wiel, afgik igaar Morgen ved Døden efter nogle Dages Upasselighed. Den stille og fordringsløse Kvinde vil savnes af mange, der nød godt af hendes Gavmildhed.
Afdøde var efeter Forlydende over 80 Aar gml.
Repræsentantmødet afholdtes Mandag
Formandskabets Indstilling var faaledes. «Kommunstyret samtykker i, at den af Fru Wiels Bo indkjøbte Gaard Matr. Nr. 322 indredes i det væsentlige overnstemmende med Plan A og dertil knyttet Overslag, beregnet til at koste Kr. 26300 eller Kr. 24600, idet Arrangementet af Hovedindgangen overlades til Formandskabets nærmere Bestemmelse».
Denne Indstilling var vedtaget af Formandskabet mod 1 Stemme, boghandler Sem, der foreslog at Formandskabet indbyder Repræsentantskabet til at fatte Beslutning om at lade afhænde Hovedgaarden med paasende Gaardsrum og beholde Sidebygningen med den øvrige Del af Tomten til Brandstasjon.
Boghandler Sem redgjorde i Repræsentantskabet for sin Stilling til Sagen og mindede om, at i det Møde, hvor Indkjbøet af Gaarden besluttedes talte han for Kjøbet, men gjorde sine Reservationer, idet hans Grunde for Erhvervelse af Eiendommen var, at man dermed skulde sikre sig en en bekvem Plads fir vordende Brandstation, om en saadan skal komme til at vise sig paakrævet. Talerens Tanke var, at man burde sælge Hovedgaarden. Han troede, man ved at bortsælge denne vilde kunne saa sig saa godt betalt, at man kunde beholde tilbage den ligge Sidegaard med et større Tomteareal for nogle faa Tusen Kroner. Af den lille Gaard har man en aarlig Leieindtægt af Kr. 600, saa den vil forrente sig. Talerens Syn paa Byens økonomiske Forholde var bestemmende for hans Holdning i denne Sag. Skatten var gaaet op med 1 ½ Øre i Løbet af et Par Aar, og medens Skatten stiger, minker Skatteevnen. Taleren havde ikke faaet nogen Støtte for sit Forslag i Formandskabet, og han vilde ikke optage det i Repræsentantskabet, med mindre han fik Større eller Opfordring til at fremsætte det.
Disponent Stang var enig i Magistratens Indtilling, ikke i Formandskabets. Havde man erhvervet Eiendommen uden nogen paatrængende Nødvendighed, burde man spare, hvad spares kunde.
Orføreren: Formandskabets Indstilling var enstemmig, saa der forelaa ikke mere end et Forslag, forsaavidt ikke Magistraten optog sit Forslag.
Magistraten havde ikke tænkt at opta sit Forslag, men naar han hørte, der var nogen, som ønskede at stemme for det, skulde han optage det for at skaffe Voteringstema. Forskjellen mellem hans og Formandskabets Forslag var egentlig dette, at Formandskabet foreslaar, at der skal være Hovedingang til Gaarden fra Storgaden, medens Indgangen efter Talerens Forslag vilde bli gjennem Gaardsrummet. Talerens Forslag var ikke saa meget begrundet i Hensynet til at spare 2 a 3000 Kroner som deri, at Facaden mod Storgaden, hvis Linjer var enkle og stilfulde, forblev urørte. Taleren var ikke bleven personlig overbevidst om, at en Ordning med Indgang fra Gaden var saa meget heldigere og fordelagtigere, at man af Hensyn hertil burde bryde Facadens nuværende Linjer. Magistratens Forslag var saalydende:
Kommunestyret samtykker i, at den af Fru Wiels Bo indkjøbte Gaard Matr. Nr. 322 indredes i det væsentlige i overenstemmende med Plantegning Nr. 2 og dertil knyttet Overslag B og beregnet til at koste Kr. 22000.
Ordføreren mente, at hvis Magistraten optog sit Forslag, maatte han dertil føie 800 Kroner til Indredning af Kjøkken for en Vagtmester.
Magistraten optog sit Forslag, men vilde ikke medta de af Ordføreren nævnte 800 Kroner.
Orføreren bilde beklage, om noget av de foreliggende Forlsag skulde bli vedtat med saa knapt Flertal, at det kom tilbage til fornyet Behandling. Derved vilde der gaa saa megen Tid tabt af Sommeren, der er bekvemmest for Arbeidet. Han mente derfor man kunde lade Voteringerne foregaa som foreløbige og muligens Minoriteten vilde bøie sig for Flertallet.
Magistraten: Nei det gaar ikke an.
Boghandler Sem maatte, trods han gjerne vilde spare, stemme for Indgang fra Gaden. Sterke Grunde talte derfor. Vi har nu saa ofte større Valg, og det havde sin store Betydning at ha det ordnet saa, at Vælgerne kunde foreta en Rundmarsch, ind en Vei og du en anden.
Banemester Haugen bilde henstille til Magistrat og Formandskab at udbyde Arbeidet paa Andbud. Derved vilde man sikre sig mod slige Overskridelser, som de man har seet, sidst med det kommunale Sygehus.
Ordføreren udtalte, at han vidste ikke, hvorvidt Arbeidet egnede sig for Anbud; men den skeede Henstillingskulde bli taget under Overveielse.
Magsitraten troede ikke, Arbeidet som Helhed egnede sig for Anbud. Saa meget Detaljearbeide var vanskeligt at beregne under et. Derimod havde han nok tænkt sig, at enkelte Arbeider kunde bortsætte paa Anbud.
Haugen kune ikke forstaa, at der var noget Hinder for, at Arbeidet blev udført efter Andud. Naar der blev beskrevet, hvilke Arbieder der skulde udføres og de Materialer og deres Beskaffenhed, der skulde andvendes, saa troede han, at Arbeidet med Lethed kunde beregnes, og en Anbyder vilde sikkerlig helst overta det hele.
Ved Votering vedtoges derpaa Formandskabets Indstilling mod 3 St. der afgaves for Magistratens Forslag.
Utdrag fra panteregister:
Skjøde fra skifteforvalteren i Frhald til Fredrikshalds kommune paa d. e. for kr 55000,- (Ifølge maalebrev af 15/4 02 indeholder tomten 1824 m²) dat 6. og tinglyst 9. september 1902.
I «fortegnelsen over stemmeberettigede ved brændevinssamlagsaftemningen i Nordre Fredrikshald i 1902» finner vi disse personene på denne matrikkelen:
Etternavn
Fornavn
Født
Livstilling
Olsen
Hans Vilhelm
1847
sjømand
Olsen
Malene
1851
g.m. sjømand
* 1901
Matrikkel 1901
Bydel
Gate
Eier
Skattetakst
Branntakst
Anmerkninger
Nordre Fredrikshald
Vestergade / Storgaden
Enkefru Wiel
65.000
71.050
* 1900
Folketellinga i 1900 har registrert et våningshus på to etasjer og en sidebygning med kontor. Nå er det registrert at enkefrue MalvinaWiel har fire hester og atten høner. Mens det for arbiedere var vanlig med ett rom og delt kjøkken, har Malvine Wiel seksten rom til rådighet.
Bevilling for T M Wiels Enke Malvina Wiel til at hensidde i uskiftet Bo dat 4/1 89 thinglæst 3 Oktober 1890
Skjøde fra T M Wiels Enke til Hotelejer H A Hansen paa et Tomtestykke stort 48,09 m² for Kr 300,58, hvilket Stykke er tillagt Matr No 445, dat 27/9 90 thinglæst 3 Oktober 1890
* 1888
* 1885
Ved folketellinga i 1885 var T.M. Wiel eier av en matrikkel hvor det da bor seks personer
Det vi kan finne i folketellinga i 1875 er at T.M. Wiel er eier av en matrikkel hvord det bor åtte personer. Vi kan også se at Truels Wiel har tre hester på denne eiendommen.
Ved folketellinga i 1865 er det Truls Wiel som eier matrikkelen. Her bor det det i 1865 tretten personer. Vi finner også tre hester og en gris på eiendommen. Disser er det "Saugbrugseier, Skibsrheder og Handlende" Truls Wiel som eier.
b
