Matrikkelen innholder to av byens kjente bygninger. Den gamle politistasjonen ble reist i 1863 og ble benyttet som politistasjon helt frem til 10.september 1979. Den andre bygningen på matrikkelen er reist av konsul David Brunius etter bybrannen i 1826. Gården går derfor under navnet Bruniusgården i en del gamle papirer. De første årene av 1850 tallet drev Andreas Peter Bothner Hotell Halden i bygningen. Halden Kommune kjøper eiendommen i 1855 for å benytte den som byens rådhus. Politistasjon og fengsel kommer til i 1863. Bygningen i Borgergata 12 blir benyttet som rådhus frem til 1903. Etter dette er bygningen blitt benyttet av rettsvesenet, som ligningskontor, underfogdkontor og av kirkevergen.
* 1945
Manntallet for Halden i 1945 har disse myndige personene i Torget 4.
I Borgergata 12 er disse personene registrert.
* 1927
Manntallet for Fredrikshald i 1927 har følgende stemmeberettigede på denne adressen.
Etternavn
Fornavn
Født
Stilling
Bopæl
Borgen
Karl Albert
1879
Fengselsbetjent
Torvet 4
Borgen
Konstanse
1881
g.m fengselsbetjent
Torvet 4
Misfjord
Anna
1877
g.m. vaktmester
Torvet 4
Misfjord
Arne
1877
vaktmester
Torvet 4
Syversen
Aksel
1871
stuerarbeider
Torvet 4
* 1920
Folketellinga i 1920 har kun registrert en boenhet på matrikkelen.
Adressebok for Fredrikshald i 1911 har disse personene over 18 år på denne adressen. (hustruer og tjenere er ikke registrert):
Etternavn
Fornavn
Yrke
Adresse
Løpenr.
Matrikkelnr.
Gudbrandsen
Frantz Karl
underfogd
Torvet (til Borgergaten)
261
11 & 36
Gudbrandsen
Jon Petter
o.r.sakfører
Torvet (til Borgergaten)
261
11 & 36
Hansen
Adolf Edvin
stuerarb.
Torvet
261
11 & 36
Hansen
Ludvig
snekker
Torvet
261
11 & 36
Svendsen
Johan
slutter
ved Torvet
261
11 & 36
* 1910
Fængsel, politistation og justitsbygning. Kontorer til Politimesteren, Byfogden, Underfogden Politibetjenten Retslokale, lokale til lysnings og forlikskommessionen.
H.nr
Alder/født
Fødested
Bostatus
Familiestilling
Sivilstand
Yrke
forhus fem rom og kjøkken fri husleie kommunegaard
4. juni 1907 ble det gjennomført branntakst av eiendommen som ble beskrevet som «Fængslet og Justisbygningen tilhørende Kommunen for hvem Underfoged Gudbrandsen var tilstede».
Forandringene siden forrige takst, 29. januar 1896, var følgende:
a) Jernskapet er fjernet, det er også arkivhyllene i et rom i andre etasje. Deler av gassledningen er fjernet, så det nå er 17 bluss igjen. Et gulv har fått linoleumsbelegg. Bygget blir beskrevet som alminnelig utstyr og godt vedlikeholdt. Fire værelser benyttes til kontor for byfogden og underfogden, andre etasje benyttes til rettslokale og til «forligelseskommitionen og ligningskommitionen»
b) I bryggerhuset er den innmurte bryggerpanna byttet ut med en frittstående panne. En del av gassledningen fjernet. En vannkran mere, så det nå er åtte kraner. Det er 14 ovner mot før 11. Bygningen antas oppført i 1858 og er alminnelig utstyrt og godt vedlikeholdt. Bortsett fra 2 værelser og Kjøkken som benyttes som leilighet for «Slutteren», benyttes Bygningen i sin helhet til politikammer, politivakt, arrester og fengsel.
d) Gjerdet er nå kun ni meter og porten er fjernet.
Samlet takst ble nå 78.320 kroner.
* 1902
I «fortegnelsen over stemmeberettigede ved brændevinssamlagsaftemningen i Søndre Fredrikshald i 1902» finner vi disse personene på denne matrikkelen:
Etternavn
Fornavn
Født
Livstilling
Hansen
Dina Kristine
1863
frøken
Hansen
Jeanette
1849
tjenestepige
Hansen
Johan F.
1829
Underfoged
Svendsen
Johan
1849
slutter
Svendsen
Johanne Marie
1839
g.m. slutter
* 1901
I matrikkelen for Fredrikshald i 1901 var Kommunen oppført som eier av matrikkelen. På de eiendommene som kommunen eier var det ikke oppført noen skattetakst, men branntaksten var på hele 78.550 kroner. Som anmerkning til matrikkelen var det ført "Raadh. & Fængslet".
* 1900
Folketellinga i 1900 forteller at dette var "Raadh. og fængs.bygning". Bygningene var på to etasjer og inneholdt også to boenheter. Foruten de som hadde denne eiendommen som fast bosted så finner vi en politibetjent og to konstabler på vakt, en arrestant og en svensk statsborger i husvillarresten. Underfoged j. Hansen har åtte høner på eiendommen.
29. januar 1896 ble det gjennomført branntakst av «Fængslet og Raadhuset». Forrige takst var foretatt 18. oktober 1886, og det var ikke gjennomført noen store forandringer siden denne taksten. Eiendommen ble beskrevet på følgende måte:
a) En av 2 Sten muret bord og tegltækket Bygning til Borgergaden og Raadhusgaden og umidelbart indtil Ildstedhus paa Nabotomt, uden Aabning eller indre Forbindelser med denne, med 0,31m over Taget gaaende jerntækkede Brandgavle og murede Gesimser, lang 25,72. dyb 12,55, høi 7,55m paa Graastens Undermur hvori hvælvede Kjældere, der fremdeles forblive uforsikrede, forsaavidt Hvælverne angaar. Bygningen indeholder i 1st Etage: 10 Værelser, dels med tapetserede, dels med Oljemalede Vægger, 1 Kjøkken med Skorsten, Komfyr, Kjøkkenbænk og Spiskammer, 1 lukket Koridor og Gang igjennem Bygningen med Stentrapper til Gade og Gaardsplads, hvorhos 1 Stentrap i Gangen, der delvis er stenlagt. 1 Trætrap til 2. Etage, hvor 8 Værelser med oljemalede Vægge, 1 Arkivrum med Hylder, 1 indmuret ildfast Jernskab i det ene Værelset i 2. Etage. 1 Gang hvorfra overhvælvet Trap til Loftet hvor Murstensgulv og 3 Aflukker, malede Trægulve overalt, undtagen i Kjælderen, en del af Gangen i 1. Etage og paa Loftet, i 1 Værelse i 1st Etage en større Kassahvælv med Jerndøre, i et Værelse 1 Forhøyning med Skranke og i et Værelse Skranke, i et Rum i 2. Etage faste Arkivhylder, 3 faste Skabe, overalt rappede Tage og delvis oljemalede, 2 Piber fra Grunden og 1 Do. Fra Bjælkerne, Zinktagrender med Afløbsrør til Gade og Gaardsplads, 17 Ovne, 37 Vinduer, 31 Døre, Gasledning med 34 blus, 2 Vandspring med Kloak og Vask.
Undrmuren, Hvælverne undtagne
Kr. 1.800
Ovne og Komfyr
Kr. 850
Skranke med Forhøyning i Retslokalet
Kr. 200
Skranke i Fattigforstanderkontoret
Kr. 80
3 faste Skabe og Hylder i Arkivrum
Kr.200
Gasledning med Blus
Kr. 800
Vand og Kloak
Kr. 100
1 indmuret Jernskab
Kr. 600
Bygningen forøvrigt
Kr. 33.370
= Kr. 38.000
b) En af 2 Sten muret Bygning, tækket med Skiffer paa Lægter, 3,25m fra nærmeste Bygning paa Nabotomt med Vinduer mod denne og med murede Gesimser og 0,31m over Taget gaaende Brandgavle, tækket med huggen Granit i begge Ender, Zinktagrender med Afløbsrør paa alle Sider, lang mod Torvet 22,75, dyb 8,15m tilbygget ind igjennem Gaardspladsen en Fløi af samme Bygning og Tækning som den før beskrevne, lang 6,90, dyb 13,20 og hele Bygningen høi 9,75m paa Undermur med Granitsokkel. I Kjælderen en Koridir, 1 Bryggerhus med Skorsten, Komfyr og indmuret Pande, 1 Badeværelse med Jernbadekar, 2 Aresster, 1 Kjælderrom og 7 hvælvede Rum med Varmeapparat, samt huggen Stentrap til 1st Etage hvor 5 Værelser med oljemalede Vægge hvoraf 4 med Brystpanel, 4 faste Skabe og 1 Kassehvælv med Jerndør, 1 Korridir efter Bygningens Længde med Stentrap til Gaardspladsen og ligesaa til 2. Etage hvor Koridor efter Længden, 1 Kjøkken samt lukket Trap til Loftet, hvor Bordgulv og 3 Aflukker, desuden i begge Etager 12 12 hvælvede Arrester med Gang og Trap mellem begge Etager, i Badeværelser cementeret Gulv, i 2 Korridorer og Bryggerhuset samt 8 Kjælderdum Stengulve, forøvrigt malede Trægulve, undtagen Loftet, alle Tage rappede, Varmeapparatets og Ovnspiberne, der er ere anbragt inde i Murene, samles i 4 Piber paa Taget, 11 Ovne 6 Vinduer med Træramme, 50 Jernvinduer, 14 Celledøre, 21 almindelige Døre, Gasledning med 35 Blus. Vandledning med 70 Kraner og Kloakledning, Lokumer i alle Fængselsrum tillige med Ringeapparat.
Kjælderetagen med Varmeapparat
Kr. 10.500
Ovne, Komfyrer, Pande og Badekar
Kr. 750
Gasledning med Blus
Kr. 700
Vand og Kloakledning
Kr. 340
4 faste Skabe
Kr. 450
Bygningen forøvrigt
Kr. 23.260
= Kr. 36.000
c) Et af 1½ og 2 Sten muret Gjærde, tækket med huggen Granit mellem a og b mod Raadhusgaden og Torvet, langt 28,80, høit 3,15m paa Graastens Mur med huggen Granitsokkel og en dobbel og en enkelt Port, samt et muret Znktækket Lokum langt 1,50 dybt 1,90, høit 2,50m paa Mur med cementeret Binge, 1 Rum med almindelig Privetindredning, 1 Dør.
Undermuren med Binge
Kr. 600
Portene
Kr. 200
Bugningen og Gjærde forøvrigt
Kr. 1.600
= Kr. 2.400
d) Et 15,32 m langt, 3,45m høit Plankegjærde omkring Fængselsgaarden mellem b og e med Port Kr. 450
e) Et 2 og 2½ Stens muret Gjærde mellem litr. b og Nabohuset, kangt 4,70 høit 3,75m med Port paa Undermur med huggen Granotsokkel og Tække, dobbel malet Port med Beslag.
Undermuren
Kr. 120
Porten
Kr. 200
Gjærde forøvrigt
Kr. 480
= Kr. 800
f) Et af 1½ Sten muret Gjærde mod vestre Nabo, modstødende litr. a paa Mur, tækket med huggen Granit, langt 14,10, høit 4,05m for endel dannende Bagvæg for en muret Privetbygning, lang 3,75 dyb 2,10, høi 2,50m paa Mur med cementeret Binge, indeholdende 3 Priveter med almindelig Indredning.
Undermuren
Kr. 280
Bygningen og Gjærdet forøvrigt
Kr. 620
= Kr. 900
Totalt ble da branntaksten på eiendommen kroner 78.550,-
* 1891
Kirkeboken for Fredrikshald for perioden 1890 - 1906 (side10 nr.13) forteller at Augusta Hansen, hustru til underfogd J.F.Hansen, dør den 6.april 1891 og begraves 11. april 1891. Dødsårsaken er oppgitt til lungeødem / hjertelammelse. I følge samme kirkebok var hun født i Fredrikshald i 1826.
Folketellinga i 1891 oppgir sytten personer på matrikkelen. Fem av disse er oppgitt som "Arrestant".
Matrikkelen for Fredrikshald i 1878 har registrert Kommunen som eier av matrikkelen. Skattetakst er ikke oppført, men eiendommen har en branntakst på 90.040 kroner. Det var kun fire matrikler som i 1878 hadde en høyere branntakst enn denne matrikkelen.
* 1875
Går vi til folketellinga i 1875 finner vi tjuefire personer på eiendommen.
Ved folketellinga i 1865 finner vi seksten personer på eiendommen. Disse er fordelt på to boenheter, men legg merke til at de to "Varetægtsfangene" er registrert sammen med fangevokter Ole Madsen sin familie.
29.januar 1855 anlegger læregutten
Adolf Jakobsen brann i uthuset til en av naboeiendommene. Dette medfører at byens rådhuset, som den gangen lå et stykke frem på Torget, blir totalskadet. Bruniusgården får også skader i denne brannen, men ikke større enn at den lar seg restaurere.
Fredrikshald den 31te Januar
Nat til afvigte Mandag den 20de dennes, Kl. 12 omtrent udbrød en saa heftig Vaadild i Hotel Haldens Udhuse, at , at Kjøbmand Bjørnstads Vaaningshus, der vender ud mod Torvet og støder op til Raadhuset, allerede stod i Brand, da det andet Brandskud løsnedes. Man imødesaa her de frygteligste Ulykker, da Gaderne paa denne Kant af Byen ere meget trange, og store Værdier her findes samlede i de tæt op til hinanden klinede Huse og Kramboder. Men lykkeligvis var det saa godt som Vindstille, da Ilden brød ud, saa at det lykkedes Brandfolkenes, Sømændenes og de Militæres forenede Andstrængelser, at indskrænke Ilden til det efter Omstændighederne mindst mulige Rum. Den frygtelige Ødelæggelse, man fra Begyndelsen havde tænkt sig som næsten uundgaaelig, indskrænkedes nu dertil, at Hotel Haldens Udhuse, Bjørnstads Vaaningshus og Udhuse samt Byens Raadhus ganske og Major Hjorts Gaard for en Del Nebrændte, hvorhos nogen Beskadigelse paa Tag, Vinduer, Dører o.s.v. tilføjedes Hotellerne Halden og Løven. For total Skade vil Assuransen kun have at betale 8350 Spd. for Raadhuset, da de for Bjørnstad brændte Bygningr udgjøre en Del af Hotel Halden, der ii det Hele er assurereret for 8300 Spd. og af Major Hjorts Gaard, der er assureret for 4420 Spd., brændte ligeledes kun en Del. Størrelsen af den Skade,d er er tilføjet Indbo og Handelsvare, er os ubekjendt, men den kan vistnok ikke være ganske ubetydelig.
Idet vi ved denne sørgelige Lejlighed ikke kan andet end beklage de mange øjensynlige Brøst ved Byens Brandvæsen - som t. Fr. Mangel paa Orden, disciplin og Kommando, Mangel paa tilstrækkelig og i forsvalig Stand holdte Brandredskaber, Mangel paa hensigtsmæssigt Vagthold, til at hindre Tyve og Kjæltringer fra at trænge ind i Husene med vold under Skin af at ville redd, Mangel paa Kontroll med Byens Hesteejere, der skulle møde frem for at kjøre Vand, er det os en kjær Pligt at erkjende vore Sømænds og Militæres uforfærdede og virksomme hjælp, og navligen den væsentlige Andel Fæstningens Sprøjte, i Nærværelse af Generalmajor Michelet, havde i at bekjæmpe Ilden
Kommunen, som etter brannen i januar samme år var uten både rådhus og arrestlokaler, kjøper gården av kjøpmann Carl Bjørnstad og tar den i bruk som nytt rådhus.
Utdrag fra panteregister:
Do. (Skjøde) fra Handelsmand Carl Bjørnstad til Frederikshalds By paa Gard No. 36, dat 1ste og thinglæst 4. Decbr 1855.
* 1852
Utdrag fra panteregister:
Skjøde fra J. H. Colbjørnsen og A. Bothner til Handelsmand Carl Bjørnstad paa Gaard No. 36 med Tomt, dateret 1ste og thinglæst 19 Octbr 1852.
* 1845
Gaarden No. 36, beliggende i Borgergaden i Frederikshald, er underhaanden tilkjøbs. Den er forsynet med Brandgavle og brandfrit Loft, og indeholder 15 Værelser, Kjøkken, Spisekammer med flere Aflukker, samt hvælvede Kjældere under det hele Huus, og i den ligeledes grundmurede Sidebygning befindes: Madbod, Drengestue, Bryggerhuus med indmuret Kobberpande, Rullebod, Vognremisse, Vedskjul, Hest og Kostald. Foruden i Hovedindgangen forefindes tvende Indkjørsler til den rummelige Gaardplads, hvoraf den, som vender til Byens Torv, kunne forandres til butik, da den gaar iflugt med Nabogaarden. En nærbeliggende Have Hører ogsaa til. Liebhabere behage at henvende sig til Hr. Kristian Andersen i Frederikshald.
* 1801
Går vi til folketellinga i 1801 finner vi følgende personer i det som da ble benevnt som gård no.36
